Vis mereSkjulHoldbeskrivelse
Vi inviterer til foredrag om demens onsdag d.5/11 kl. 10.30-12 i multisalen.
Ca. 96.000 danskere lever med demens og omkring 2 mio. danskere mellem 18-90 år har demens inde på livet igennem deres private relationer, arbejde, uddannelse eller frivilligt arbejde.
Linn Wittendorff er konsulent ved Demensvenlig by Aarhus og vil holde foredrag for os.
Demensvenlig by er et tiltag Aarhus Kommune har oprettet, for at hjælpe og sætte fokus på byens demente og deres pårørende.
Oplægget vil give en kort introduktion til demens og have fokus på, hvordan man kan hjælpe dem, der lever med demens. Derudover vil der blive sat fokus på, hvorfor træning er så vigtigt, når man har demens og ligeledes hvordan man rent faktisk, kan forebygge demens.
Nylige undersøgelser viser nemlig at op mod 35% af alle demenstilfælde kan forebygges.
Kom og bliv oplyst, så vi sammen kan passe bedre på hinanden som pårørende og som træningskammerater.
Vi vil servere kaffe og kage.
Foredraget er åbent for alle, så invitere gerne en ven, veninde, nabo el.lign.
Vi glæder os til at se jer.